Der har været tjep på, den sidste uges tid. Som mange af jer måske ved, var jeg til Amalies fødselsdag sidste lørdag! Vi havde en dejlig aften, med lækkert mad og dessert, som malles mor havde stået for, virkelig flot arrangement!
Vi ender i byen på Cavalli og senere møder vi drengene, som holdt Patricks fødselsdag på Kulørbar! Så hyggeligt.
Mandag og tirsdag, brugte jeg sammen med min familie. Det er meget rart, at efter en hel weekend, med en masse fest og farver, at komme ned på jorden igen. Som skrevet før, er jeg meget tæt med min mor og storebror. Familien er de mennesker, som altid ser mig som mig! De kender mig bedst, og er gode til at huske mig på, at jeg også skal slappe af.
Onsdag formiddag, ringer Christel til mig og fortæller hun er i Købehavn og om hun lige skulle komme forbi? Øøh, er det et spørgsmål? selfølgelig! Jeg har ikke set Christel i en halvanden månede tror jeg? Og vi har ikke været uvenner nej, vi har begge haft så travlt! Og når vi bor så lang fra hinanden, så det svært at se hinanden hele tiden. Så jeg var over lykkelig da hun trådte ind af døren! Vi hyggede og snakket, om alt og intet. Jeg savner hende allerede igen! Heldigvis ser jeg hende om ikke så længe.
– Torsdag til søndag, har jeg faktisk haft Monique boende haha.. Jeg er kommet rigtig tæt på monique, og jeg kan tiltro mig til hende. Sasha og Monique, var med mig ude og få lavet negle, så det var rigtig tøse hygge. Jeg tog Monique, med mig i byen i fredags, selvom hun ikke skulle drikke.. Mine tre gode gamle veninder, var også med og fik nogle drinks med mig, Hihi.
Søndag betyder altid afslapning! Min mor laver god mad, også sætter vi en film på. Elsker dage som disse <3..
Jeg samler energi til en ny spændende uge i mit liv!
Jeg vil lige hurtig give jer en update her på bloggen. Jeg har en dejlig weekend at se frem til! Det har faktisk været en super god uge, hvor jeg også har haft mulighed for at slappe lidt af. Jeg var nede og besøge Århus i sidste weekend, sammen med nogle af de andre paradisoer. Meget vild tur! Vi havde en dejlig aften på diskoteket ‘Skru Ned’ – jeg kan sige lige ud, jeg elsker simpelhen Århus! I kan se første del af vores aften med tempt her: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=693437237445563&id=639777789478175
I tirsdags var jeg sammen med Monique, og vi var i fields og købe fødselsdagsgave(r) til Amalie! Vi skal hjem til hende imorgen (lørdag) og fejre hun fylder 21 år! Er meget glad for at kunne få lov til at fejre hende, hun er en veninde i verdensklasse, og fortjener at få en dejlig aften.
– Jeg afslører ikke endnu, hvad der er i pakkerne. Men skal nok vise jer det her på bloggen, når hun har fået dem. Monique og jeg har været rigtig kreative!
– Idag skal jeg være sammen med min veninde Katrine, som jeg snart har kendt i 12 år. Vi har det altid super sjovt, når vi er sammen! Jeg har haft rigtig travlt lige pt, så det er svært at få tid til alt og alle. Heldigvis er hun nærmest min nabo, så vi mødes hurtigt tit. Men det er lang tid siden, at vi har haft en rigtig aften sammen hvor vi har taget ud, hygget os og fået en drink. Så det glæder jeg mig ekstremt meget til!
– Nu når jeg sidder her og skriver, så kom jeg lige til at tænke på… Hvad skal jeg dog have på i morgen? Åh nej.. Men hvad jeg ved, det er at jeg skal have mine nye smykker på fra www.chanti.dk. De er så smukke! Chanti er Danmarks største online smykkefirma, med smykker i alle prisklasser. Jeg skal finde en kjole der passer til de smykker!
Ja.. Jeg må sige, at jeg har frygtet en smule torsdags afsnit, hvor jeg går bag ryggen på Christel. Der har været en hel del spørgsmål, om hvorfor jeg gjorde det? Hvorfor spillet jeg mit spil på den måde? Og der er selfølgelig en forklaring.. Om i ville kunne forstå mig eller ej, det er hel klart op til jer! Jeg vil ikke prøve at forsvare migselv, blot give jer et svar.
– Jeg overrasket meget i torsdags afsnit, og det er jo klart? Jeg løj min bedste veninde (og nærmest hele hotellet) direkte op i hovedet og gik bag ryggen på Christel.. Det ligner rigtig meget, at jeg er en iskold kælling, der ikke havde det svært med det? Men husk! Det er tv! Det var på ingen måde sjovt, at skulle gøre det imod Christel. Jeg har på ingen måde ville have hende ud! Aldrig i livet. Men Christel og jeg, aftalte til at starte med, at vi altid vil hjælpe og redde hinanden, men kom vores egen overlevelse på hotellet i fare, så skulle vi altid tænke på os selv! Og det gjorde jeg i den grad. I ser et flashback, hvor der afsløres at Theis og jeg havde en aftale og en back up i hinanden.. Men hvad i ikke ser, er at vi faktisk startet den back up, meget længere tid før jeg var i fare. Det startet helt tilbage, da jeg opdaget Jonas og Christel kysse under lagnerne på værelset Asul. Det altid godt at have en back up på hotellet, og den fik jeg lavet med Theis.
Husker i et par uger tilbage, der så man at Christel laver en back up hos Jonas, og da Christel så stiller sig bag Jonas til parceremonien for et par uger siden, der håber hun da selfølgelig også han vælger hende. Han kunne sagtens havde hold den back up med hende! Men ja, han valgte mig. Men der tænker hun jo også fremad, og laver en back up plan! Det må man nød til. Men hvorfor løj jeg så for Christel, om jeg ikke vidste noget? Ja.. Ærligt, jeg ville ikke stå i dårlig lys overfor Christel, så jeg lod Theis være ‘Den bad guy’ plus, Jeg ville ikke have at Christel troede, at jeg ville have hende ud af hotellet! For det ville jeg bestemt ikke. Hvis Christel og en anden stod i fare, så ville jeg gøre mit for at hun skulle forblive derinde. Men når man lige pludselig, faktisk har den ene fod ude af hotellet, så gør man alt for at blive og alle kneb bliver brugt. Ja, det er måske ens kæmpe ego der træder frem! Men jeg glemte aldrig hvorfor jeg var derinde, og det var for at komme så langt som muligt. Jeg måtte nød til at spille spillet, desværre meget hårdt på det tidspunkt.
Sammi skal vælge imellem at vælge, enten Christel eller Monique som partner. Her håber jeg inderligt at han vælger Christel! Selvom jeg ved, at det ville blive svært at redde sig ud af det hele (i hvertfald for Theis) Og jeg vidste at jeg måtte blive ved at lyve, at jeg ikke vidste Theis ville vælge mig, og det gør jeg fordi, det ville dumt at indrømme det en halv time efter, så kunne Christel bare sige ‘fuck jer, jeg skifter gruppe’ og det skulle vi slet ikke ud i. Det er et spil, og vi skulle forblive en gruppe. Sammi vælger Christel, og jeg bliver utrolig glad, for jeg vil selfølgelig ikke have hende ud af hotellet. Jeg håber i kan se det fra min vinkel, og jeg ville gerne smide alle andre ud, for Christel skulle blive så længe som muligt. Men ens overlevelse er altid det vigtigste! Og det ved alle der har deltaget.
Christel forstår godt mit valg den dag idag, og jeg har sagt undskyld mange gange og hun kommer selv med sætningen ‘Det okay! Det er et spil’ og det fordi hun selv har været der! Hun forstår det.. Christel og jeg er stadig bedste veninder idag! Og vi lyver aldrig for hinanden, for vi er ikke i et spil mere.
– I kan måske stadig ikke forstå det, og det er helt okay. Om i har ændret syn på mig, det er også helt op til jer. Jeg har forklaret, så godt som jeg nu kunne. I må spørge, hvis i har nogle spørgsmål, og jeg vil besvare dem så godt som muligt.
Nu har jeg gode Theis som partner! Og jeg elsker den dreng. Det kan kun blive underholdende!
Jeg har haft dette emne op og vende et par gange. Men jeg hiver det op alligevel, for synes faktisk det er et relevant emne at snakke om. Jeg har haft samme tanke som mange af jer, før jeg tog afsted til Mexico. ‘Hvorfor fanden græder de? De kender nærmest ikke hinanden’ Ja og nej.. Vi har kun kendt hinanden et par uger, måske kun dage. Men alligevel kender vi nærmest hinanden fra inderst til yderst! Vi er på et hotel, vi går op og ned af hinanden hvert minut, hver eneste dag. Vi er tvunget til at lære hinanden at kende, kan man godt sige..
Der har aldrig været en sæson af Paradise, hvor folk ikke har grædt. Men hvorfor får Mexico følelserne frem i os? Vi bygger nogle venskaber op på så kort tid, for vi skal finde nogle vi kan stole på, men alligevel skal vi ikke stole på nogle. Det er uden lige psykisk hårdt at være på Paradise. Hjemme i Danmark, hvis der er en person, der har løjet for en, måske bare været irriterende overfor en, så kan man bare gå hjem og få et pusterum. Næ nej! Ikke her.. Den person der har trådt på dig, noget så grusomt, skal du kunne rende rundt med alligevel hvert minut næsten.. Man bliver træt i hovedet.
De to gange jeg kan huske, hvor jeg græder allermest på hotellet, det er hvor Christel stiller sig bag Jonas, hvor hun ryger ud.. Christel og jeg, havde måske vores egen lille verden noglegange. Men jeg har aldrig i mit liv, blevet så tæt med en så hurtigt, som jeg gjorde med Christel! Jeg kunne sige alt til hende på hotellet, og hvis nogle gik imod os derinde, så stod vi ryg mod ryg, og forsvaret os til det sidste. Hvordan skulle jeg være der uden hende? (Der kommer et indlæg snart, hvor jeg kommer nærmere ind på mit forhold til Christel)
Følelserne kom for alvor frem til den ceremoni! Og jeg fandt ud af, at ens følelser virkelig sad uden på tøjet og nu forstod jeg bedre, når gamle paradisoer sagde man bygget utrolige bånd derinde.
Anden gang jeg græd, hvor jeg faktisk var i gråd, det var da Jonas røg ud til morder ceremonien. I ser meget lidt af, hvor ked af det jeg er. Jeg lagde mig ned på værelset kan jeg huske, og jeg lå med rødglødende øjne, fordi jeg havde grædt så meget også var jeg meget indebrændt. Jonas var den eneste fyr jeg stolede 100 procent på, og jeg følte mig meget alene nu. Hvordan skal vores lille gruppe overleve det her? Jeg sad og så afsnittet på viaplay, inden det kom om aftenen. Jeg flæbede! Jeg blev i dårligt humør.. Plus jeg stadig er sur indvendig, at Jonas på ingen måde havde en chance for at overleve.. Men det sgu også hårdt at se sig selv græde, i hvertfald når jeg kan huske den ulykkelige følelse jeg havde..
Jeg kan blive ved med at forklare, hvor hurtigt der bliver dannede venskaber og kærlighed. Om det er Mexicos varme og omgivelser der gør det? Man skal nok selv stå der.. Man er ikke svag, fordi man græder på tv! Når jeg ser mig selv græde, så har jeg tanken ‘Okay.. Hårdt at se! Tudeprinsesse Nanna. Men du kan se det betød noget for dig og det gør menneskerne også’ Ikke døm så hurtigt folk der græder på tv, der er meget mere bag end hvad i måske lige ser. 🙂
Alle på Paradise snakker om hinanden, vi støtter, bitcher og kan sige nogle meget hårde ord om hinanden. Jeg husker tydeligt dag to på hotellet, hvor jeg ikke havde det bedste indtryk af Monique, og jeg siger til Amalie ‘Hun er i hvertfald ikke den første, til at stå i kø, da der skulle deles værdigheder ud’ av.. Sagde jeg lige det? Jeg var helt i chok over mig selv! Man glemmer hurtigt at tænke før man taler.. Jeg skyndte mig hurtigt at skrive undskyld til Monique! For den var måske lige hård nok… Monique er en dejlig pige! Og vi har det super godt sammen idag.
Efter vi kom hjem fra Mexico, der havde vi lige næsten tre måneder, til at komme ned på jorden igen og forberede os mentalt til at se programmet i tv. Vi var jo inde til snigpremiere og se første afsnit, i den store biograf Imperial. Vi var rigtig mange mennesker! Nervøsiteten steg da afsnittet starter! Jeg skal se første afsnit, på ligefod med alle de andre i biografen.. Jonas kommer med en kommentar i afsnittet, hvor han siger ‘jeg vælger Nanna, fordi hun ligner den jeg udelukkende kan rykke lettes rundt med’ hele biffen råbte og skreg! Og man skulle tro her, at jeg ville blive ked af det? Det jo min bedste ven, der siger sådan om mig? Men nej.. Jeg råbte bare til Jonas, at han var en nar også grinte jeg af det.. Det synes jeg er vigtigt! At vi kan grine af tingene.. Vi skal ikke huske det som en negativ men en positiv oplevelse! Og grine af alt det, rent ud sagt.. Lort! Som vi har sagt om hinanden! Det gør jeg i hvertfald. 🙂
Der er en pandoras, som jeg har været rigtig nervøs for at se. Det er den pandoras, hvor Philip giver mig et spørgsmål om jeg er dum eller om jeg spiller spejlblank? Av av av.. Det var et spørgsmål, som jeg ærligt kan sige rørte mig rigtig meget. Var det dét indtryk de havde af mig? At jeg var dum? Ingen vil have den på sig, at man var ‘den dumme’ inde på hotellet.. Jeg kan huske, at jeg var helt sikker på at det var enten Monique eller Philip der havde spurgt om det spørgsmål. Jeg var rigtig bange for, at hele Danmark nu skulle betegne mig som dum.. Men heldigvis, fik jeg rigtig gode response tilbage, (selfølgelig også et par negative, men hvad fanden.. Det er der altid) Efter at optagelserne var færdige, går jeg hen til Philip og spørger om det var ham, der havde spurgt om det spørgsmål. Han indrømmer, og fortæller han gjorde det for at stikke til folk. Og ja, vi stikker til hinanden til pandoras. Så efter der var gået lidt, så valgte jeg at stoppe med at tænke over det! Og jeg er ikke sur på Philip idag, over det spørgsmål.
Jeg synes jeg har været god, til ikke at blive sur over hvad folk har sagt om en. Det synes jeg også mange, af de andre de har været. Jeg har altid sagt, hvis vi alle bliver sure på hinanden, over hvad der er blevet sagt nede i Mexico, så ender vi alle med at blive uvenner. Det er der ingen af os, der er interesseret i! Vi er gode til at snakke om tingene, hvis der er noget der går os på. Den dag idag, der har jeg det godt med hver enkelte af deltagerne, og det synes jeg er rart. Vi har trods alt, en kæmpe oplevelse sammen som vi ikke har med nogle andre 🙂
